IMG_20220330_195629-2

Hvem er vi?

Kongstrup Vin er den yngste og mindste vingård på Vinlandet Røsnæs, som vi driver i vores fritid. Morten er til daglig procesoperatør på Novo Nordisk og Bonnie er ergoterapeut og kranie-sakral terapeut. Tilsammen har vi seks børn, hvoraf tre stadig er hjemmeboende.


I 2022 gik en drøm i opfyldelse, som havde været undervejs i flere år. Vi var helt nybegyndere og vidste absolut intet om, hvad vi havde begivet os ud i. Heldigvis har vi gode vinbønder på Vinlandet Røsnæs, at læne os op af med mange års erfaring og god hjælp fra familie og venner i travle stunder.

Vores mål

Vi vil gerne skabe en god dansk hvidvin af høj kvalitet fra vores micro-mark. Vi har et ønske om, at folk der kommer forbi vores vinmark får en følelse af nærvær, fællesskab, hygge, en pause fra hverdagen og oplevelser i en smuk natur. Kongstrup Vin er beliggende smukt på nordsiden af Røsnæs med unik udsigt til hele Sejerøbugten.

Kongstrup Vin er en del af Røsnæs vinlaug, som er en brancheforening der blev skabt i efteråret 2022. Her gik fire vingårde fra Røsnæs halvø sammen, for at fremme kendskabet til Vinlandet Røsnæs og dansk vin i høj kvalitet. Hvis du har lyst kan du blive medlem af Røsnæs Vinlaug, som har to arrangementer årligt for støttemedlemmer – se mere på www.roesnaesvinlaug.dk

Røsnæs Vinlaug har et unikt samarbejde og består af: 

Dyrehøj Vingaard

www.dyrehoj-vingaard.dk

Røsnæs Vingaard

www.roesnaesvingaard.dk

Stub Vingaard

www.stubwines.com

kongstrup vingaard

kongstrupvin.dk

[wonderplugin_gridgallery id=1]